125InformationCms/information1142trueCCBR Clinical Research0CCBR Clinical Research er en verdens førende globale specialist i udførsel af kliniske forsøg.false0false50000-00-00 00:00:000000-00-00 00:00:00114false1true112SygdomsområderCms/ccbr-ballerup/sygdomsomraader1251025trueCCBR - Sygdomsområder0CCBR Clinical Research er en verdens førende globale specialist i udførsel af kliniske forsøg.false0false50000-00-00 00:00:000000-00-00 00:00:00102false1true144SlidgigtCms/ccbr-ballerup/sygdomsomraader/slidgigt112133118trueCCBR - Slidtgigt0CCBR Clinical Research udfører kliniske forsøg i slidgigts. Læs mere om forsøgene og dine muligheder for at deltage.false0false50000-00-00 00:00:000000-00-00 00:00:00133false1true
Information

Slidgigt


Hvad er slidgigt?

Slidgigt er en gigttype, som forårsages af nedbrydning af brusk i et eller flere led i kroppen. Brusken fungerer her som ”støddæmper” mellem knoglerne i leddene. Et andet navn for slidgigt er ”degenerativ gigt”. Slidgigt er den mest almindelige form for gigt.

Slidgigt optræder hyppigere, som folk ældes. Før 45-års alderen optræder slidgigt hyppigst hos mænd, og efter 55-års alderen optræder sygdommen hyppigst hos kvinder. Slidgigt udvikler sig langsomt over flere år eller årtier.

Slidgigt påvirker oftest de vægtbærende led som eksempelvis hofte og knæ, men kan også påvirke hænder, fødder og ryg.

De fleste tilfælde af slidgigt har ingen kendt årsag, og disse tilfælde kaldes Primær slidgigt, men når årsagen til slidgigt er kendt, eksempelvis opstået i forbindelse med et trauma, kaldes det Sekundær slidgigt.

Smerte er ofte det første symptom i forbindelse med slidgigt, med kraftige ledsmerter som forværres ved aktivitet. Ofte opleves reduceret bevægelighed og ”skurren” i leddet. Stivhed ved hvile kan udvikle sig, hvor stivhed i leddene om morgenen oftest varer mindre end 30 minutter.

I første omgang kan smerten lindres ved hvile og ved brug af smertestillende lægemidler. Som slidgigten udvikles, kan leddene dog blive ustabile, hvorfor smerten bliver mere vedvarende (selv ved hvile) og reagerer ikke længere på brug af lægemidler.
 

Hvad forårsager slidgigt?

Primær slidgigt er for det meste relateret til aldringsprocessen. Med alderen mindskes væskeindholdet i brusken, og den begynder at nedbrydes. I fremskredne tilfælde, kan ses et fuldstændigt tab af brusk mellem knoglerne i leddene.

Gentagen belastning af i forvejen slidte led kan irritere og give betændelse i brusken, hvilket medfører smerte og hævelse. Tab af brusk skaber gnidning mellem knoglerne, som medfører smerte og begrænsning af leddenes mobilitet. Betændelse i brusk kan desuden stimulere nye knoglevækster, så som sporer, der dannes omkring leddene.

Sekundær slidgigt er forårsaget af eksempelvis overvægt, gentagne traumer eller operation i leddet, medfødte abnorme led (medfødte misdannelser), diabetes eller andre hormonelle forstyrrelser.
 
Overvægt kan forårsage slidgigt ved at øge knoglernes belastning på brusken. Overvægt er, lige efter aldring, den største risikofaktor for slidgigt i knæ og hofter. Gentagen trauma i leddene (på f.eks. ledbånd, knogler eller brusk) menes at føre til tidlig slidgigt i knæene.
 
Nogle mennesker er født med abnorme led (medfødte misdannelser). Disse mennesker er specielt sårbare for øget belastning af brusken, som forårsager tidlig nedbrydning og tab af brusk i de angrebne led.


Hvis du lider af slidgigt, og har lyst til at høre om muligheden for at deltage i et klinisk forsøg, så udfyld venligst kontaktformularen ”kontakt mig for mere information” til venstre.