125InformationCms/information1142trueCCBR Clinical Research0CCBR Clinical Research er en verdens førende globale specialist i udførsel af kliniske forsøg.false0false50000-00-00 00:00:000000-00-00 00:00:00114false1true112SygdomsområderCms/ccbr-ballerup/sygdomsomraader1251025trueCCBR - Sygdomsområder0CCBR Clinical Research er en verdens førende globale specialist i udførsel af kliniske forsøg.false0false50000-00-00 00:00:000000-00-00 00:00:00102false1true141KnogleskørhedCms/ccbr-ballerup/sygdomsomraader/knogleskoerhed112130115trueCCBR - Knogleskørhed0CCBR Clinical Research udfører kliniske forsøg i Knogleskørhed. Læs mere om forsøgene og dine muligheder for at deltage.false0false50000-00-00 00:00:000000-00-00 00:00:00130false1true
Information

Knogleskørhed (Osteoporose)


Hvad er Knogleskørhed?

Knogleskørhed (Osteoporose) er en tilstand karakteriseret ved fald i knogletætheden med reduktion af knoglestyrke, hvilket resulterer i skrøbelige knogler. Det er muligt at have knogleskørhed i årtier uden at mærke symptomer heraf. Derfor er patienter ofte ikke bekendt med deres knogleskørhed, før de oplever et smertefuldt knoglebrud. Symptomet på osteoporotiske brud er ofte smerte, opstået ved dagligdags belastninger, men de kan også være tavse, dvs. uden symptomer.

Normalt opbygges knogletætheden gennem barndommen og når sit højdepunkt omkring 25-års alderen. Knogletætheden er herefter opretholdt i ca. 10 år. Efter 35-års alderen vil både mænd og kvinder normalt miste 0,3 % -0,5 % af deres knogletæthed per år som en del af aldringsprocessen. Gennem de første 5-10 år efter overgangsalderen, kan kvinder miste op til 2 % - 4 % af deres knogletæthed per år. Dette kan resultere i et tab på op til 25 % - 30 % af deres knogletæthed i denne periode. Det accelererede knogletab efter overgangsalderen er en meget stor årsag til knogleskørhed hos kvinder, også kaldet postmenopausal osteoporose.


Hvad forårsager Knogleskørhed?

Knogleskørhed forårsages af mange forskellige faktorer, så som knogleskørhed i familien (arveligt), lav kropsvægt (BMI<19 kg/m2), tidligere knoglebrud, mangel på motion, omfattende alkohol indtag, mal absorption (forstyrrelse, der påvirker kroppens evne til at optage nærringsstoffer), lavt østrogenniveau hos kvinder (overgangsalder før 45 år eller tidlig fjernelse af begge æggestokke), lavt testosteronniveau hos mænd, D-vitamin mangel og oral behandling med kortikosteroider (binyrebarkhormon) såsom prednison.

Patienter med knogleskørhed identificeres ved at bruge en såkaldt DXA (dual-energy X-ray absorptiometry) scanner, som kan måle knogletætheden i kroppen. Scanningen udføres på 5 – 15 minutter, udsætter patienten for meget lav stråledosis (mindre end 1/10-1/100 af den mængde stråler, som gives ved brug af en standard røntgen undersøgelse), og er meget præcis.
Patientens knogletæthed sammenlignes med en gennemsnitlig maksimal knogletæthed af en yngre voksen af samme køn og race.

Det er vanskeligt at genopbygge knogler, der er svage pga. knogleskørhed, og derfor er forebyggelse af knogleskørhed lige så vigtig som behandling. Følgende punkter er knogleskørhedsforebyggende og -behandlende foranstaltninger:
Hvis du lider af knogleskørhed, og har lyst til at høre om muligheden for at deltage i et klinisk forsøg, så udfyld venligst kontaktformularen ”kontakt mig for mere information” til venstre.